

Høstgudstjeneste og æblepresning
KFUM-Spejderne i Randbøl deltager i Høstgudstjenesten i Randbøl kirke søndag d. 7. oktober kl. 10.30.
Spejderne deltager med høstkurve, som udloddes efter høst-kirke-frokosten der foregår umiddelbart efter Gudstjenesten.
Efterfølgende vil der være mulighed for at besøge spejderne, Hærvejen 45, hvor der vil være mulighed for at presse sin egen æblesaft.
Spejderne vil være behjælpelige med betjeningen af mosteriet, som startes op umiddelbart efter høstfrokosten og indtil alle æbler er mostet, dog ikke senere end kl. 16. Alle er velkomne! Bemærk, medbragte æbler blandes med andres og man garanteres ikke samme mængder retur.
Alle der har interesse i at presse æblesaft, skal selv medbringe æbler samt dunke eller flasker til den færdig pressede saft.
Det kan også være en god idé at medbringe skærebræt og urtekniv så eventuelle pletter kan fjernes fra æblerne, for spejderne har kun dette udstyr i begrænset omfang.
Tip:
En enkelt har forsøgt sig med ”frost-most”, som er æblemost presset af frosne æbler, og det kan godt lade sig gøre. Så hvis nogen har mange tidlige æbler, kan det være en mulighed at dele dem i kvarte, fryse dem ned og tage dem med, den dag der er Høstgudstjeneste, og så presse saft af dem.
Vi glæder os til at få besøg af jer.
Med spejderlig hilsen KFUM-Spejderne i Randbøl

